I dag er jeg påbegyndt en veltrængt detox med Lene Hansson og en yogaudfordring med "Yogajournal" Begge dele varer 21 dage, altså måneden ud.
Jeg har glædet mig rigtig meget til begge dele og ovenpå jul, nytår og en omgang influenza i det nye år er det hårdt tiltrængt. Det går godt med detoxen, indtil videre er det ikke en udfordring, jeg lever jo nu af bedre og langt mere velsmagende mad end jeg har gjort i lang tid og Lenes principper er ikke ukendte for mig.
Med yogaen er det en anden sag. Jeg har lige overstået 45 min vinyasa flow og med sygdommen siddende i kroppen endnu var det ikke en let sag. Det er lang tid siden jeg sidst har svedt så meget og jeg aner ikke hvordan jeg skal kunne undervise min egen yogatime her kl 20.00 og slet ikke hvordan jeg skal komme igennem morgendagens dans, yoga og boksning. Heldigvis er det en trøst, at jeg får svedt den sidste sygdom ud af kroppen :) Og mon ikke det bliver nemmere i løbet af ugen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar